En grøn garage

Efter en lang pause er det på tide at få lidt liv på bloggen igen.

IMG_0541

Pinsens projekt blev ret spontant: nyt tag til vores cykelskur. Vinterens- og efteråretsstorme har, af flere omgange, mishandlet det fastlock tag, som vi havde monteret på vores skur. Den sidste storm tog halvdelen af taget af og leverede det på vores terrasse. Øv. Vi blev hurtigt enige om, at der måtte en anden løsning til, hvis vi ikke skulle bruge de mørke måneder på at binde taget fast, hver gang det blæser.

På Pinterest faldt jeg tilfældigvis over en ide med noget sedum tag. Endnu mere tilfældigt havde Mikkel lige set et afsnit af bonderøven, hvor han havde lavet noget lignende. Ideen var skabt. Jeg har været ret presset på arbejdet, som kulminerede i en musical torsdag aften. Det har medført at resten af familien har gået lidt på listesko. Nå, men torsdag aften så Mikkel sin åbning til at fortælle mig, at fredag morgen ville der komme to rare mænd fra In Cima tag i Årslev (Fyn) og aflevere bakker med stenbedsplanter til taget. De skulle alligevel den vej forbi. Det er da service.

Her ser i alle de grønne bakker de leverede:

IMG_0527

I dag, mandag, kørte vi i Davidsen og hentede brædder og pressening for ca. 500 kroner i alt.

IMG_0528

Hjem og pille det gamle tag ned, hvilket ikke tog så lang tid. Det gør nedrivning sjældent😊 Derefter skulle lægterne saves til og skrues fast i rammen med skruer.

IMG_0531

Rammen blev i tidernes morgen købte i Bilka. Det er to små halv skure, som er sat sammen til et. Uden på er påsat klinkebeklædning, som er holdt fast af store bjælker, vi har arvet fra nogle af vores venner fra et skur, som blev revet ned.

IMG_0533

I enderne satte vi to brædder så beplantningen ikke ville glide ned. Oven på lægterne lagde vi pressening og derefter gik det hurtigt med at få beplantningen op.

IMG_0535

Til sidst klippede vi det overskydende pressening af.

IMG_0537

Og børnene var selvfølgelig med

IMG_0538

Det gav et helt andet look. Tidligere er vi blevet mobbet lidt med, at det lignede et busskur.


IMG_0542

Nu skiller det sig ud til den anden side. Vores nabo er vist ikke helt enige i vores tagvalg, men smag og behag. Vi elsker vores nye grønne tag.

IMG_0543

Påsyning af knapper

image

Til den kommende årstid er en varm trøje fuldstændig uundværlig. Vi plejer at sværge til fleece trøjer, men da jeg fandt en opskrift på en skøn hæklet trøje hos garngrammatik, måtte jeg prøve den til vores mindste i stedet for. Find opskriften her:

http://garngrammatik.dk/gratis-haekleopskrifter/mellemsvaere-haekleopskrifter/haeklet-cardigan-med-haette-til-dreng-eller-pige/

Jeg har lavet en meget neutral version. Knapperne er købt på genbrug til 50 øre stk. Man må ikke gå ned på knapper. en designer ven sagde: “at det er knappen der gør detaljen!” Hvor har hun ret. Men hvor kan den lille tingest være en dyr detalje! Men jeg har fundet ud af at de fleste genbrugsforretninger har en kasse med knapper til meget rimlig pris og det er ikke noget problem at finde flere ens.

Påsyning af knapper

image

Dette er mit første stykke hæklede tøj, hvor der skal knapper i. Jeg stødte imidlertidig på et problem, da jeg skulle montere dem: hvordan gør man det? Google er din ven? Eller næsten. Jeg synes jeg fandt nogle tricks, men ikke en egentlig forklaring. Så her er en vejledning til hvordan jeg syr knapper i hæklet tøj:


1. Find en nål og de knapper du skal bruge. Tjek at nålen kan komme gennem knapperne. Man kan vælge at sy knapper på med enten sytråd eller garn, man kan evt. også dele garnet op i mindre tråde. Tjek at nål og garn kan komme igennem knappen sammen, hvis du vælger det. Det skal nemt kunne komme igennem hullet sammen, da hullet bliver mindre for hver gang garnet bliver trukket igennem og det skal igennem et par gange.

2. Put tråden gennem nålen. Lig knappehullet henover, der hvor knappen skal monteres. Hvis du allerede har syet nogle knapper i er det en fordel at knappe dem, så du er sikker på arbejdet ikke glider. Stik nålen ned igennem hullet. Lad det stykke snor der er tilbage være så langt, at det nemt kan hæftes fast.

image

3. Flyt den del med knappehullet og træk tråden tilbage på forsiden.

image

4. Lav 2 knuder. Knuderne er på forsiden, men knappen kommer til at dække for den, så det bliver pænere end hvis den er på bagsiden, så ville man komme til at kunne se knuden, hvis trøjen f.eks. står åben.

image

5. Læg knappen oven på knuden. Læg knappehullet over knappen. Knappen skal ligge så man kan se hullerne igennem knappehullet.image

6. Flyt forsigtigt knappehuls stykket for nu skal knappen syes fast. Hvis der er behov for at dreje knappen lidt er det nu, der skal laves små justeringer. Stik nålen igennem det nederste hul i højre side.image

7. Fortsæt nu med at stikke nålen gennem hullerne.imageimage

7.a For at undgå fordybninger på bagsiden kan man vælge at sy omkring en tændstik på bagsiden, som man fjerner til sidst. På den måde undgår man at det bliver for stramt.image

Gentag. Med sytråd skal det gerne gøres 5 gange. Med garn skal det gøres minimum 2 gange eller så mange gange garn og nål tillader det.

8. Til slut køres garnet i cirkel omkring det tråd, der er mellem knap og trøjeimage

Drej garnet om 2-3 gange. Herefter hæftes garnet ved at stikke det igennem det garn du lige har hvilket rundt på bagsiden af knappen, gør det to gang i alt.image

9. Træk tråden om på bagsiden. Også den tråd der hænger tilbage fra start snoren. Nu hæftes enderne på bagsiden. image

Så er du færdig med en knap.

Endelig er par solskinstimer

Endeligt var det tørvejr i mere end en dag. Og jeg skal love for at jeg har brugt mange solskinstimer udendørs, med en pensel i hånden, de sidste par dage. Det er nu egentligt mest Mikkel, der er i gang med værktøjet, jeg er blevet lidt magelig på den front efter jeg er flyttet sammen med en mand, som gider værktøj, og i øvrigt også er god til det, men lige slibning og maling er mit område. Så bolden var rimeligt meget på min banehalvdel.

Som tidligere nævnt, havde vi en lidt længere liste med malerprojekter, der skulle ordnes denne sommer. Men det kræver lidt mere end en dags tørvejr, da træet helst skal være godt tørt og have fred og ro til at tørre bagefter. Så det må siges, at åbningen for gennemførsel af disse projekter har været meget lille denne sommer.

Men efter hårdt arbejde de sidste 3 dage, kan følgende projekter tjekkes af:

Carport

image

image

Den trængte til at blive frisket op. Dette projekt var lidt ekstra vigtigt at få gjort, så vores nye vaskesnore kan blive hængt op. Når vi inden længe skal have muret nye vægge op til vores ekstra badeværelse, mister vi en hel del udendørs tørreplads til vores tøj. Så vi måtte finde et nyt sted. Vi bruger nemlig næsten aldrig tørretumbler (for tiden har vi slet ingen), så det var en meget vigtig ting for os at få styr på.

Udhæng

image

Ja… Billedet taler næsten for sig selv. Til venstre er før og til højre er efter. Udhænget sidder på naboens garage, men er meget synligt i vores have. Det pyntede gevaldigt. I forgrunden ser i min mands japanske have. Vores have er delt op i forskellige temaer, som i en dag vil få en rundtur blandt. Men i dag er det projekt maling, der er i fokus:)

Hegn (front and back;)

image

Som tidligere skrevet er det ikke mere end et år siden, at vi malede vores hegn, men desværre var malingen købt alt for billigt. I kan måske se forskellen på billedet eller måske er det tydeligere at se her:

førimage

efterimage

Men nu blev det projekt altså også afsluttet. Både forside og bagside.

Træterrassen

image

Puha.. Ja, hvordan skal jeg sige det? Det er et af de steder, som beskriver meget godt, hvordan vi er som mennesker og hvordan vi tilgår projekter. For omkring 1 måned siden kalder Mikkel (min mand) på mig. Han viser mig stolt at han har hevet et terrassebræde op: “Se! Det er helt fint på bagsiden.” Siger han smilende. Bræddet er hevet op midt på træterrassen! Jo jo vi havde da snakket om, at den maling vi havde brugt så forfærdenligt ud og det stod også på ønskelisten at få skiftet brædderne, men nu var vi ligesom i gang… Åbenbart! Vi flyttede tingene fra terrassen væk og fortsatte med at hive brædder op, bankede dem fri for skruer og vendte dem om.image

Da vi havde vendt brædderne måtte vi erkende, at de lige skulle have en let slibetur, for at få gammelt maling af, der havde sneget sig om på den forkert side.

image

Efter et par timer og en tur i Silvan, ud til vores lokale byggemarkedsguy, for at få byttet den første sliber, som brændte sammen, var vi klar til maling.

Vi brugte denne:image

Og nej, vi bliver ikke betalt for at reklamere for den, så kloge er vi ikke. Men nu har vi virkelig brugt mange forskellige slags terrassemaling på de brædder.  Hold nu op, hvor findes der mange grimme farver teak ude i de danske byggemarkeder. Trip trap teak er faktisk den første, der har givet os et pænt resultat. Vi startede med at bruge en rulle til at smører på med, men det var en ommer. Heldigvis havde vi jo sliberen. Men efter to gange med pensel fik vi dette fine resultatet:imageimageimageimageimage

Hvor er vi glade for at vi ikke bare kasserede de brædder. For det første fejlede de ikke noget og bare at smide noget ud, for at smide ud, er meget imod vores ånd. For det andet, som en af vores veninder påpegede, så slap vi for at slæbe alt træet væk, hente nye brædder og save dem til. Det virker måske banalt, men det er mange timers arbejde (og penge) vi har sparet. Og vi har fået et pænere og mere rustikt look, end vi ville have fået med nye brædder. Vi synes terrassen har fået sjæl.

Plaske pjaske vejr og pizza

Den store plan denne sommer var egentlig, at der skulle males en del: både skur, hegn, garage, udhæng og legehus trænger.

Men vejret har gjort sit for at modarbejde den plan. Indtil videre har vi fået malet den ene side af vores hegn ud til vejen, men det er jo også det vigtigste, så naboerne tror der bor pæne og ordentlige mennesker på den anden side.

image

Desværre er det andet år i træk vi svinger penslen her. Sidste år købte vi nogle billige spande med maling i Netto. For billigt! Vores garage, som blev malet for 6 år siden, så pænere ud end hegnet, der blev malet for 1 år siden. Straffen er hård og ubarmhjertig. På med plastik hanskerne, fat i penslerne og i gang med det man kan kalde en ommer. Heldigvis havde jeg en lille hjælper.

image

Vores børn vil altid gerne være med og hjælpe til på deres helt egen måde. Børnene har en lidt anderledes opfattelse af deres egne kompetenceområder og kvalifikationer end forældrene, hvilket af og til resultere i samarbejdsvanskeligheder. Et lille trick vi bruger, når vi maler udendørs, er at give børnene en murerkost eller en spand med vand og en pensel. Så går de foran os og fejer snavs af eller maler med vand. Vandet gør at det man maler på bliver mørkere og de tror at de maler.

NU har det været varmt et par dage og snart er træet på matriklen så tørt, at vi kan få malet de sidste projekter.

MEN i virkeligheden skulle dette indlæg ikke handle om maling, men om et andet lille trick jeg et stykke tid har tænkt, at jeg ville dele med jer.

Jeg har beslutter at bloggen skal omhandle endnu en kategori der hedder haps, haps, haps. Ikke fordi vi er gourmet kokke, men vi kan godt lide at lave mad og stå i et køkken. Vi finder meget inspiration ved andres madlavning, så måske finder nogle også inspiration i vores.

Det første trick er hemmeligheden bag en perfekt hjemmelavet pizza.

Her i huset har vi længe eksperimenteret med at finde den gyldne vej, der fører til en sprød pizzabund. Vi har sågar prøvet en pizza ovn, men uden held. Pizzamanden syntes uovervindelig! Men nu har vi fundet den skjulte skat. Så her har I skabelsesberetningen på den perfekte pizza:

I begyndelsen var der blot en tom skål. I skålen blev der blandet gær, lunkent vand, olie, sukker og salt. Nu var der skabt liv. Livet trives og plejes med rigelige mængder af mel. Det rives fra hinanden og sættes sammen på nye måder; lad der bliver æltet. Vi kalder den nye skabning for dej. Dejen dækkes med et klæde og få lov at få fred og ro til at blive stor og stærk.

I mellem tiden tændes ovnen på max varme (vores er 300 grader). Når dejen er ved at være klar gøres en ganske almindelig stegepande klar på komfuret. Skru op til maks på komfuret. Nå panden er godt varm, skruer du ned til lidt over middel.

Og det er nu den vigtigste del begynder.

Tag den velvoksne dej og rul den ud i tynde cirkler på størrelse med panden. Der bliver flere af en portion dej. Læg dem på panden en efter en. Dejen er færdig når den er stiv og nem at tage af panden, samt har fået lidt farve under bunden. Det tager 1-2 min.


image

Dette er en børnemodel. Bagefter putter du dit fyld på efter smag og behag.

image

Vi lavede i dag 2 pizza modeller: 1 med masser og gris og 1 kartoffelpizza. Har du ikke prøvet kartoffelpizza endnu, så må du i gang. Fyldet er julienne tynde kartoflerskiver, løg, oregano og lidt olie. Vi har desuden puttet små stykker af himlen på, også kendt som bacon.

Nu skal pizzaerne bare i ovnen indtil de har fået den ønskede farve ca. 5-10 min.image

Så er der pizza med sprød bund. Hvis der er bunde i overskud, som har været på panden. Så kan de let fryses ned og tages op en anden gang.

Velbekomme..

Flag, flag og atter flag

image

Jeg startede med at hæklede en sommerdag ved stranden for 4 år siden. Hvor en veninde og jeg sad ved stranden og passede børn. Hun hev nål og tråd frem og sådan startede det hele. Det har som hos alle andre været en proces og min mands ansigtsudtryk over mine hækle produkter har gradningen ændret sig fra 😱😬🙂😀😍

… Og ja nu er vi landet der, hvor han tror alt kan hækles. Hans senest bestilling var en beskytter til garagen, så bagsmækken ikke åbner op i taget (stor bil, lille garage). Så svaret er nej, ikke alt kan hækles

Men nu da vores mindste er på vej ind på sit eget værelse og indretningsprocessen så småt er i gang, så skal en flagranke selvfølgelig forsøges. Jeg ved der findes mange opskrifter, men jeg synes nu alligevel at min adskiller sig lidt. Manden blev så glad for resultatet at han bestilte en til barnevognen også.

image image

Jeg har valgt at der ikke skulle clips i barnevognskæden, da jeg endnu ikke har fundet nogle som ikke ruster og fordi jeg ønsker at man skal kunne tage kæden af og vaske den. Derfor har jeg i stedet hæklet to lykker for enden og været i barnets legetøjskasse og hente to børnedimser til at hænge legetøj i. De kan nemt tages af, laver ingen mærker og ruster ikke.

En legetøjsdims:

image

De farver jeg har fundet er ikke helt optimale til mit garn-farve-valg.Så jeg må på jagt efter nogle, men jeg mener at have set en pose i fætter br med 6 stk i til 30 kr, så der vil jeg starte min søgning. Opskrift på barnevognskæde og flagranke kommer snarest.

Velkommen til

Hej allesammen.

Dette er min.. eller vores.. eller min nye blog.
Vi er en helt almindelig familie, bestående af mor, far og 3 børn. Bloggen vil tale igennem mine øjne, men indholdet vil omhandle os alle. Derfor er jeg lidt I tvivl om, hvorvidt jeg skal kalde det for min eller for vores blog…?

Indholdet her vil dreje sig om nogle af de ting der fylder hjemme ved os. Vi prøver at undgå, at rodet skal overtage vores matrikel. Derfor er indretning en stor hobby for os, specielt mor og far. Derudover er vi friluftsmennesker, her er det far der er den regerende. Så haven vil også komme til at fylde en del. Som så mange andre er vi også blevet Pinterest narkomaner og får derfra inspiration til en masse diy projekter. Til sidst men ikke mindst vil hækling også fylde en del, her er det meget mor der er I gang, men oftest er det på bestilling fra de andre I familien. Jeg vil dele i gang værende projekter og egne hækleopskrifter med jer.

Som mennesker og familie kan vi godt lide lækre ting, men samtidig er vi faktisk ret nærrige. De to ting kan til tider godt være svære at få til at harmonere. Så når vi står I en konflikt situation mellem de to modpoler, er det kvaliteten, der trumfer.

Jeg håber I vil følge med. Det første indlæg der snart vil komme omhandler vores Tripp Trapp stole, der med 3 børn efterhånden fylder en del omkring spisebordet. De har fået en overhaling med hæklenålen. Følg med på bloggen for at få opskriften og ideer til hvordan du kan gøre din Tripp Trapp stol personlig og undgå kolde numser og ben:)