En grøn garage

Efter en lang pause er det på tide at få lidt liv på bloggen igen.

IMG_0541

Pinsens projekt blev ret spontant: nyt tag til vores cykelskur. Vinterens- og efteråretsstorme har, af flere omgange, mishandlet det fastlock tag, som vi havde monteret på vores skur. Den sidste storm tog halvdelen af taget af og leverede det på vores terrasse. Øv. Vi blev hurtigt enige om, at der måtte en anden løsning til, hvis vi ikke skulle bruge de mørke måneder på at binde taget fast, hver gang det blæser.

På Pinterest faldt jeg tilfældigvis over en ide med noget sedum tag. Endnu mere tilfældigt havde Mikkel lige set et afsnit af bonderøven, hvor han havde lavet noget lignende. Ideen var skabt. Jeg har været ret presset på arbejdet, som kulminerede i en musical torsdag aften. Det har medført at resten af familien har gået lidt på listesko. Nå, men torsdag aften så Mikkel sin åbning til at fortælle mig, at fredag morgen ville der komme to rare mænd fra In Cima tag i Årslev (Fyn) og aflevere bakker med stenbedsplanter til taget. De skulle alligevel den vej forbi. Det er da service.

Her ser i alle de grønne bakker de leverede:

IMG_0527

I dag, mandag, kørte vi i Davidsen og hentede brædder og pressening for ca. 500 kroner i alt.

IMG_0528

Hjem og pille det gamle tag ned, hvilket ikke tog så lang tid. Det gør nedrivning sjældent😊 Derefter skulle lægterne saves til og skrues fast i rammen med skruer.

IMG_0531

Rammen blev i tidernes morgen købte i Bilka. Det er to små halv skure, som er sat sammen til et. Uden på er påsat klinkebeklædning, som er holdt fast af store bjælker, vi har arvet fra nogle af vores venner fra et skur, som blev revet ned.

IMG_0533

I enderne satte vi to brædder så beplantningen ikke ville glide ned. Oven på lægterne lagde vi pressening og derefter gik det hurtigt med at få beplantningen op.

IMG_0535

Til sidst klippede vi det overskydende pressening af.

IMG_0537

Og børnene var selvfølgelig med

IMG_0538

Det gav et helt andet look. Tidligere er vi blevet mobbet lidt med, at det lignede et busskur.


IMG_0542

Nu skiller det sig ud til den anden side. Vores nabo er vist ikke helt enige i vores tagvalg, men smag og behag. Vi elsker vores nye grønne tag.

IMG_0543