Velkommen til

Hej allesammen.

Dette er min.. eller vores.. eller min nye blog.
Vi er en helt almindelig familie, bestående af mor, far og 3 børn. Bloggen vil tale igennem mine øjne, men indholdet vil omhandle os alle. Derfor er jeg lidt I tvivl om, hvorvidt jeg skal kalde det for min eller for vores blog…?

Indholdet her vil dreje sig om nogle af de ting der fylder hjemme ved os. Vi prøver at undgå, at rodet skal overtage vores matrikel. Derfor er indretning en stor hobby for os, specielt mor og far. Derudover er vi friluftsmennesker, her er det far der er den regerende. Så haven vil også komme til at fylde en del. Som så mange andre er vi også blevet Pinterest narkomaner og får derfra inspiration til en masse diy projekter. Til sidst men ikke mindst vil hækling også fylde en del, her er det meget mor der er I gang, men oftest er det på bestilling fra de andre I familien. Jeg vil dele i gang værende projekter og egne hækleopskrifter med jer.

Som mennesker og familie kan vi godt lide lækre ting, men samtidig er vi faktisk ret nærrige. De to ting kan til tider godt være svære at få til at harmonere. Så når vi står I en konflikt situation mellem de to modpoler, er det kvaliteten, der trumfer.

Jeg håber I vil følge med. Det første indlæg der snart vil komme omhandler vores Tripp Trapp stole, der med 3 børn efterhånden fylder en del omkring spisebordet. De har fået en overhaling med hæklenålen. Følg med på bloggen for at få opskriften og ideer til hvordan du kan gøre din Tripp Trapp stol personlig og undgå kolde numser og ben:)