Endelig er par solskinstimer

Endeligt var det tørvejr i mere end en dag. Og jeg skal love for at jeg har brugt mange solskinstimer udendørs, med en pensel i hånden, de sidste par dage. Det er nu egentligt mest Mikkel, der er i gang med værktøjet, jeg er blevet lidt magelig på den front efter jeg er flyttet sammen med en mand, som gider værktøj, og i øvrigt også er god til det, men lige slibning og maling er mit område. Så bolden var rimeligt meget på min banehalvdel.

Som tidligere nævnt, havde vi en lidt længere liste med malerprojekter, der skulle ordnes denne sommer. Men det kræver lidt mere end en dags tørvejr, da træet helst skal være godt tørt og have fred og ro til at tørre bagefter. Så det må siges, at åbningen for gennemførsel af disse projekter har været meget lille denne sommer.

Men efter hårdt arbejde de sidste 3 dage, kan følgende projekter tjekkes af:

Carport

image

image

Den trængte til at blive frisket op. Dette projekt var lidt ekstra vigtigt at få gjort, så vores nye vaskesnore kan blive hængt op. Når vi inden længe skal have muret nye vægge op til vores ekstra badeværelse, mister vi en hel del udendørs tørreplads til vores tøj. Så vi måtte finde et nyt sted. Vi bruger nemlig næsten aldrig tørretumbler (for tiden har vi slet ingen), så det var en meget vigtig ting for os at få styr på.

Udhæng

image

Ja… Billedet taler næsten for sig selv. Til venstre er før og til højre er efter. Udhænget sidder på naboens garage, men er meget synligt i vores have. Det pyntede gevaldigt. I forgrunden ser i min mands japanske have. Vores have er delt op i forskellige temaer, som i en dag vil få en rundtur blandt. Men i dag er det projekt maling, der er i fokus:)

Hegn (front and back;)

image

Som tidligere skrevet er det ikke mere end et år siden, at vi malede vores hegn, men desværre var malingen købt alt for billigt. I kan måske se forskellen på billedet eller måske er det tydeligere at se her:

førimage

efterimage

Men nu blev det projekt altså også afsluttet. Både forside og bagside.

Træterrassen

image

Puha.. Ja, hvordan skal jeg sige det? Det er et af de steder, som beskriver meget godt, hvordan vi er som mennesker og hvordan vi tilgår projekter. For omkring 1 måned siden kalder Mikkel (min mand) på mig. Han viser mig stolt at han har hevet et terrassebræde op: “Se! Det er helt fint på bagsiden.” Siger han smilende. Bræddet er hevet op midt på træterrassen! Jo jo vi havde da snakket om, at den maling vi havde brugt så forfærdenligt ud og det stod også på ønskelisten at få skiftet brædderne, men nu var vi ligesom i gang… Åbenbart! Vi flyttede tingene fra terrassen væk og fortsatte med at hive brædder op, bankede dem fri for skruer og vendte dem om.image

Da vi havde vendt brædderne måtte vi erkende, at de lige skulle have en let slibetur, for at få gammelt maling af, der havde sneget sig om på den forkert side.

image

Efter et par timer og en tur i Silvan, ud til vores lokale byggemarkedsguy, for at få byttet den første sliber, som brændte sammen, var vi klar til maling.

Vi brugte denne:image

Og nej, vi bliver ikke betalt for at reklamere for den, så kloge er vi ikke. Men nu har vi virkelig brugt mange forskellige slags terrassemaling på de brædder.  Hold nu op, hvor findes der mange grimme farver teak ude i de danske byggemarkeder. Trip trap teak er faktisk den første, der har givet os et pænt resultat. Vi startede med at bruge en rulle til at smører på med, men det var en ommer. Heldigvis havde vi jo sliberen. Men efter to gange med pensel fik vi dette fine resultatet:imageimageimageimageimage

Hvor er vi glade for at vi ikke bare kasserede de brædder. For det første fejlede de ikke noget og bare at smide noget ud, for at smide ud, er meget imod vores ånd. For det andet, som en af vores veninder påpegede, så slap vi for at slæbe alt træet væk, hente nye brædder og save dem til. Det virker måske banalt, men det er mange timers arbejde (og penge) vi har sparet. Og vi har fået et pænere og mere rustikt look, end vi ville have fået med nye brædder. Vi synes terrassen har fået sjæl.